
Golf er i bund og grund en Walk’n Talk – tilsat lidt spil.
Så hvis du nyder gåture med din veninde, søster eller svigerinde, så tag hende (eller dem alle) med til golf og kombiner jeres ture med lidt sjov, sport og motion for krop og sind.
I uge 33 starter vi et otte ugers begynderforløb kun for kvinder.
Her vil Sanne, Lene, Berit og Pernille – i samarbejde med vores golftræner Jesper (en ægte gentleman 😉) – guide jer trygt gennem forløbet, så I bliver godt klædt på til golfbanen og mange flere walk’n talks fremover.
-
Mandage: Træning med Jesper – her lærer I teknik og får styr på udstyret.
-
Torsdage: Walk’n Talk på banen med Sanne, Lene, Berit eller Pernille. Her prøver I det hele af i praksis og lærer regler og etikette på golfbanen.
Fokus er på hyggeligt samvær og en afslappet atmosfære.
Tidsplan
-
Mandag 11. august kl. 17:00–18:00
Træningsopstart + kaffe og kage på terrassen
Træning fortsætter hver mandag t.o.m. 22. september -
Torsdag 14. august kl. 16:30–17:30
Walk’n Talk-opstart på Pay & Play-banen
Fortsætter hver torsdag t.o.m. 25. september
(Sæt en ½ time ekstra af første gang til kaffe og kage) -
Mandag 29. september kl. 16:00
Afsluttende hyggeturnering og fællesspisning
Forløbet inkluderer:
-
Ugentlig holdtræning med PGA-golftræner
-
Ugentlig Walk’n Talk med kvindeteamet
-
Frit spil på 9-hulsbanen
-
Låneudstyr til rådighed
-
Online eller fysisk regelundervisning inkl. regelprøve
-
Fri adgang til klubbens træningsfaciliteter
-
Fri brug af træningsbolde på driving range
-
Fælles session i Trackman-simulator
-
Gennemførsel af baneprøver
-
Afslutningsmiddag i Café Volstrup
-
Goodiebag
Pris for hele forløbet: 1.250 kr.
Melder du dig efterfølgende ind i hos Volstrup Golf, så sparer du 1.000,- på dit første kontigent.
Har du lyst til at lære golf i godt selskab? Så er det nu, du skal med! Spørgsmål kan rettes til Pernille på tlf. 98 55 18 44 eller mail info@volstrupgolf.dk
Tilmeld vores nyhedsbrev
Vi udsender nyhedsbrev ca hver anden uge omkring aktuelle arrangementer og gode tilbud ifm. golfklubben, restauranten og vores shop. Du kan til enhver tid afmelde dig via et link nederst i alle nyhedsbreve. Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondata politik