• Tak for sæsonen 2020

    19-11-2020

    Vi har nu afsluttet sæsonen 2020. En sæson som ikke har været som alle andre sæsoner. Vi har dog formået at samles om det vi godt kan lide, nemlig golfen. Da vi fik fundet måder hvorpå vi kunne afholde turneringer, fik vi rigtig stor opbakning til disse turneringer. Klubaftener med løbende start blev også en stor succes. Selv om vi har manglet de sociale sammenkomster en smule i det forgangne år, har vi haft stor tilslutning til alle afholdte turneringer. Vi ser fremad og er fortrøstningsfulde med hensyn til sæsonen 2021. Planlægning af turneringer og klubaftener er afsluttet og den nye turneringskalender vil snart blive offentliggjort.

    Afslutningsturneringen blev gennemført på bedste vis, til trods for covid-19 og forsamlingsforbud. Deltagerantallet kom på 94 og med godt vejr blev der grundlag for en god dag på golfbanen. Resultaterne blev også fine, i hvert fald for de fleste.

    Vindere i de 3 rækker blev følgende:

     

    A-rækken
    Bo Vestergaard 65 slag
    Ika Lübech 69 slag
    Kristian Nielsen 70 slag
    Michael Wølke Damvig 71 slag
    B-rækken
    Erik Kjeldsen 41 point
    John Både Andersen 39 point
    Torben Larsen 39 point
    Just Bach Andersen 36 point
    C-rækken
    Jeanette Mathisen 45 point
    Nicoline Gerner Rasmussen 40 point
    Michael Sauer Rasmussen 38 point
    Alex Holst Christensen 34 point

     

    Nærmest flaget på hul 2 kom Michael Gerner og på hul 11 var det Carsten Oddershede som kom nærmest.

     

    Thor-udvalget vil nu bruge tid på at arrangere turneringer og klubaftener til det nye år. Ligeledes vil de generelle turneringsbetingelser få en opfriskning, så vi er helt klar til jubilæumsåret 2021. Tak for året 2020 og på gensyn i 2021.

     

    Med venlig hilsen

    THOR-UDVALGET

Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden, til statistik og til målrettet markedsføring.
Ønsker du ikke, at vi bruger cookies til markedsføring, så vælg "funktionelle".

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her