• Salg-, Event- og Markedsføringsansvarlig

    søges til Volstrup Golf Center

     

    Vi søger en frisk, positiv og begavet kollega, der kan hjælpe os med i endnu højere grad at udvikle, brande og sælge Volstrup Golf Center og de øvrige fritidsaktiviteter, der ligger i tilknytning hertil. Vi har brug for dig, der kan udfordre vores kreativitet med skæve og nye tanker, men også dig der selv er i stand til at sætte "skibet i søen" og sejle det i land.

    Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil som udgangspunkt være salg og markedsføring. Både i klassisk forstand, men også i form af planlægning og afvikling af små og større events og aktiviteter, der kan trække endnu flere mennesker til Volstrup.
     

    Et andet væsentligt ansvarsområde er konceptudvikling og salg af sponsorater og partnerskaber, herunder selvfølgelig sponsorpleje i forskellige afskygninger. Erfaring og netværk inden for dette område vil ikke være en ulempe.

    Det tredje område ligger i tæt forlængelse af de øvrige, nemlig produkt- og forretningsudvikling, som vil foregå i tæt samarbejde med ejeren.

    Som nævnt vil du blive en del af et lille dynamisk team, der brænder for vores arbejde og for vores virksomhed. Udover dine ansvarsområder kommer du også til at blive involveret i den øvrige drift af virksomheden, da vi både godt kan lide og er afhængige af at vi hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder.

    Du vil også løbende være i dialog med Volstrup Golfklub, som er en selvstændig forening, men som i praksis hænger tæt sammen med Volstrup Golf Center. Vi arbejder tæt sammen om flere ting som bl.a. medlemsrekruttering, turneringer m.m.

    Vi har ikke så store krav til din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, så længe du har kompetencerne og erfaring til at kunne løfte førnævnte opgaver. Det er dog væsentligt for os, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer:

    ✅ Stærkt kommunikativ (både i skrift og tale)
    ✅ Udadvendt, på den gode måde.
    ✅ Serviceminded af 1. grad
    ✅ Jordbunden
    ✅ Ihærdig/arbejdsom
    ​✅ Loyal
    ✅ Økonomisk ”sans”
    ✅ Et vist kendskab til golf vil være en fordel

    Vi tilbyder:

    ✅ En veldrevet og solid virksomhed med et spændende udviklingspotentiale.
    ✅ En virksomhed hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
    ✅ Moderne og attraktive faciliteter.
    ✅ Gode kollegaer og glade gæster.
    ✅ Personlige udviklingsmuligheder.
    ✅ Løn efter kvalifikationer

    Send ansøgning og CV vedlagt referencer og anbefalinger senest den 15. november 2021 til jeppe@volstrup.dk. Spørgsmål besvares på samme mail eller på tlf. 22 16 07 43. Samtaler afholdes i uge 47/48.

    OPSTART PRIMO 2022 efter nærmere aftale.

    VI GLÆDER OS HELT VILDT TIL AT MODTAGE DIN ANSØGNING 😊

    Volstrup Golf Center er et moderne privatejet Golf Center med to naturskønne baner, ferielejligheder, indendørs golfcenter, padelbane samt klubhus og restaurant med panoramaudsigt ud over banerne. Derudover ligger Volstrup Fiskepark (Put & Take) i umiddelbar tilknytning hertil.

     

     

     

     

Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden, til statistik og til målrettet markedsføring.
Ønsker du ikke, at vi bruger cookies til markedsføring, så vælg "funktionelle".

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her