• Status 2019

    01-09-2019

    Volstrups kvinder i oprykningspil

     

    Sæsonen i Danmarksturneringen er overstået for flertallet. Den 18. og 19. august var sidste turneringsweekend – og set med Volstrup briller var det en blandet fornøjelse.

    For at indlede med det meste positive, så er sæsonen faktisk endnu ikke slut for Volstrups kvinder. De vandt nemlig deres pulje i kvalifikationsrækken overbevisende og kvalificerede sig dermed til oprykningspillet.

    Holdet, der i år har bestået af Sanne Løhde, Louise Rostbøll, Berit Andersen, Karna Corneliussen, Mette Toft Kristensen og Lene Ugilt, skal nu til Kaj Lykke Golfklub nede ved Bramming for at prøve at spille sig i 3. division. Den 15. september skal ni hold kæmpe om fire pladser i 3. division vest. Formatet i oprykningspillet er slagspil med tre singler og en foursome, hvor sidstnævnte og de to bedste singler tæller i det samlede regnskab.

     

    Volstrups bedste herrer i 5. division

    Hos mændene var der pres på i sidste turneringsweekend – kun en 12-0 sejr om lørdagen over Aalborg kunne forlænge håbet om at blive i 4. division. Og sådan gik det ikke. Derfor betød søndagens sejr over Aabybro ikke noget – udover lidt selvtillid, og næste sæson byder på en tur i 5. division.

    Volstrups andet herrehold i kvalifikationsrækken sluttede som nummer tre i deres pulje efter en enkelt sejr ud af seks mulige i sæsonen.