• Book tid
  • Book tid
  • Turneringer

CORONAINFO

Foranstaltningerne og retningslinjerne er som følger: (opdateret 15/4-20)

Tider bookes som vanligt på golfbox. Greenfee kan betales på to måder. Enten på probox´en, som pt er placeret i vindfanget til klubhuset. Her er der også scorekort. Der står håndsprit ved probox´en. Hvis man ikke ønsker at gå indenfor er det ekstraordinært muligt at betale med mobilepay. Det skal gøres inden runden påbegyndes på nr. 20077. Skriv dit DGU-nummer og starttid i bemærkninger.

Ude på banen er river og boldvaskere fjernet, flagene må ikke tages op og der er skum i hullerne, så bolden ikke kan rulle i hul. Så det er muligt at spille en runde golf uden at røre andet end eget golfsæt.

Fra 16. april er golfshoppen og sekretariatet åben alle hverdage fra 9.00-16.00. Af hensyn til både personale og andre kunder er der kun adgang, hvis man har et ærinde (besøg i shoppen, køb af poletter eller lignende), og vi henstiller til, at der holdes god afstand. Der er selvfølgelig håndsprit til rådighed. Toiletterne kan også benyttes. Restauranten er stadig lukket.

Fra 16. april kan træningsfaciliteterne også benyttes i begrænset omfang. På driving range er en del måtter fjernet, så der kun er 10 tilbage. Der må kun være 10 personer på rangen af gangen. Poletter/E-key købes i klubhuset. Berøring af spande og bolde kan ikke undgås, så tag selv forholdsregler (handsker, sprit eller lignende) ved brug af rangen.

Puttinggreens og indspil område kan også bruges fra torsdag. Der må max være 5 personer af gangen, og kun egne bolde må bruges. Flagstænger må ikke tages op.

Fra torsdag er det også muligt at leje golfbiler, men vi opfordrer til kun én person pr. bil med mindre begge deler husstand. Vi vasker de væsentligste berøringsflader efter hver brug, men vi anbefaler kraftigt, at man selv tager forholdsregler fx i forhold til at medbringe sprit.
Golfbiler kan kun lejes i sekretariatets åbningstider (hverdage 9-16) eller efter aftale minimum dagen i forvejen.

Det er stadig ikke tilladt at tage ophold i centret (sidde i klubhuset, på terrassen, samles på parkeringspladsen eller lignende). Ved ankomst til centret går man direkte til træning eller ud på banen – og efterfølgende forlades centret.

Alle turneringer, klubber i klubben, tirsdags-klubaften osv. er fortsat lukket ned. Vi informerer, så snart det ændrer sig.

Golfring 2020 åbner igen. Fra på torsdag d. 16. april kan der spilles på alle seks baner. Vær opmærksom på at overholde gældende corona-retningslinjer i de enkelte klubber.

Husk at holde afstand. Og føler du dig den mindste smule syg, så tag ikke på golfbanen - bliv hjemme!

Ovenstående kan selvfølgelig ændre sig, hvis myndighedernes anbefalinger ændrer sig.

En sidste opfordring til at passe på jer selv og hinanden, og det gøres ved at overholde ALLE retningslinjer – jo bedre vi gør det, desto hurtige kan vi få normaliseret hverdagen igen.

Med Venlig Hilsen Volstrup Golf Center.