Vinter guide
11-11-2016
*|MC:SUBJECT|*
Vinter guide & hilsen fra Elin
Pas godt på banen!
 
Her om vinteren er banen ekstra sårbar, da der ikke er vækst i græsset og banen generelt vil være fugtigere. Derfor har vi følgende retningslinjer:
 
  • BRUG VENLIGST BÆREBAG. Vi indfører indtil videre ikke forbud mod brug af vogne, men vi opfordrer kraftigt alle dem der kan, til at benytte bærebag, da det skåner banen rigtig meget. Husk på, at du ikke nødvendigvis behøves at have 14 jern til en omgang vintergolf, så en bærebag er overkommelig for langt de fleste.
 
  • LUKKET FOR GOLFBILER. Der vil resten af vinteren være helt lukket for brug af golfbiler og scootere af den ene eller anden art.
 
  • TØRV OG NEDSLAGSMÆRKER. Selv om det er vinter er det stadig meget afgørende at man retter sine nedslagsmærker op og ligger tørv på plads.
 
  • SOMMERGREENS ELLER VINTERGREENS. Vi vil lige som sidste år så vidt mulig holde 9-hulsbanen åben på sommergreens hele vinteren uanset vejret – så benyt endelig det til nogle dejlige runder vintergolf. 18-hulsbanen vil i nogle perioder være på sommergreens og i andre perioder være på vintergreens. Det afhænger af vejrudsigten og banens tilstand. Du kan tjekke aktuel status på hjemmesiden under banestatus.
 
  • INDENDØRS GOLF. Og husk så endelig at udnytte, at vi har Danmarks bedste indendørs golfcenter :)
 
Rigtig god vintersæson!
 
Kære alle i Volstrup Golfklub!

Efter 9,5 års ansættelse i køkkenet på Volstrup Golfcenter har jeg valgt at "lægge grydeskeen i skuffen".Gennem alle disse år har jeg mødt en masse rare mennesker - nogle oftere end andre -men I har hver især bidraget til, at det har været en tid, jeg altid vil mindes med glæde. Jeg vil helt sikkert savne jer men samtidig se frem til, at der bliver mere tid til min familie og til nye udfordringer.
En stor tak til bestyrelsen for klubben, som midt i mine " sidste bøffer" overraskede mig med en flot buket blomster og en masse lækkerier.

Tak til jer alle og held og lykke fremover.
De bedste hilsener fra Elin