Hyggelig afslutning på klubaften
15-09-2015

Klubaften nr. 21 i 2015 blev spillet i det mest fantastiske sensommervejr sidste tirsdag. Gennem 21 tirsdage er der spillet en stablefordturnering i 4 rækker. Golfspillerne har trodset det skiftende vejr og spillet i silende regn, blæst, torden og høj solskin. Der har været stor opbakning blandt golfspillerne, god stemning og klubhygge i restauranten og på terrassen efter spillet. Der har deltaget ca. 140 af Volstrup Golfklubs spillere i løbet af de 21 tirsdage. Hver tirsdag er der uddelt præmier til de 3 bedste i hver række samt tildelt point til 1-6. pladsen til den endelige kåringen af de 10 bedste spillere på den sidste klubaften. Vinderne:

  1. Thomas Holm
  2. Michael Wølke Damvig
  3. Ole Thy
  4. Christian Jensen
  5. Erik Kjeldsen
  6. Niels Sveistrup
  7. Hans Brøndum
  8. Henrik Thostrup
  9. Flemming H Lind
  10. Leif Christensen

THOR-udvalget takker for den store opbakning og håber vi ses til mange klubaftner i 2016.

Mange golfhilsner

THOR-udvalget