Træner 2015
30-01-2015

Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi har lavet en aftale med Randers GK om, at Marck fortsætter som træner i Volstrup to faste dage om ugen. Udover to faste ugedage er der mulighed for at supplere med ekstra dage efter behov, og såfremt det passer ind i kalenderen i Randers GK. Marck vil være ansat under Randers GK, der udover Marck har endnu en fuldtidstræner.

Det betyder også, at ved afvikling af ferie m.m. vil Marcks trænerkollega i Randers, Morten, forestå undervisningen i Volstrup.


Vi er meget glade for, at vi i godt samarbejde med Randers GK har kunnet finde frem til denne løsning. Marck er også glad for, at han fortsat kan være tilknyttet Volstrup og arbejde videre med fx juniorerne og eliteafdelingen.
Det er selvfølgelig en omvæltning at gå fra en fuldtidstræner til en ”halvtidstræner”, men det er ingen hemmelighed at efterspørgslen i 2014 ikke har været tilstrækkelig til en fuldtidstræner, og omkostningen hertil derfor har været alt for stor.

 

Efter 2015 sæsonen vil vi naturligvis evaluere på, om konstruktionen fungerer tilfredsstillende for alle parter og om kapaciteten er tilstrækkelig.

Fra den 16. marts vil Marcks faste dage være mandag og onsdag, hvor han selvfølgelig vil kunne bookes af medlemmer som sædvanlig.

 

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Marck og glæder os også til samarbejdet med Randers GK.

Med venlig hilsen Volstrup Golf Center.