Hilsen fra Marck
24-02-2014
Kære medlemmer
 
Det er mig en stor glæde, at skulle påbegynde arbejdet i Volstrup Golf Center d. 10. Marts. Jeg vil med ydmyghed og spænding, se frem til at indgå i et team af såvel frivillige som ansatte, der til dagligt arbejder stenhårdt for at gøre Volstrup til et fantastisk sted at dyrke golfspillet.
 
Som person sætter jeg pris på en åben dialog, hvor forventningsafstemning og tillid er et must. Jeg interessere mig i høj grad for menneskehedens forskelligheder, hvilket i en golfklub gør min hverdag til en fest. Jeg stiller store krav til min egen udvikling, både som menneske og som træner. Af samme årsag er nøgleord som refleksion og læring en fast bestanddel af min hverdag.
 
Ved tidligere besøg, og senest ved dialogen i ansættelsessamtalerne, efterlader Volstrup Golf Center bl.a. et indtryk af professionalisme, udviklingsorienteret organisation og ikke mindst en høj grad af kammeratskab. Derfor ser jeg frem til at påbegynde de forestående arbejdsprocesser samt at møde jer alle, når golfsæsonen om et kort øjeblik fløjtes i gang.
 
De bedste hilsner
 
Marck Lindved