Baneprøven

 

For at bestå Baneprøven skal du have spillet en godkendt 9-huls bane mindst to gange, hvor du begge gange opnår mindst 10 Stablefordpoint (læs evt. mere om dette pointsystem under menupunktet til venstre).

 

Normalt bestås Baneprøven gennem deltagelse i klubbens kaninturneringer. Alternativt kan du vælge at spille 9-huls banen (eller andre godkendte baner) på selvvalgte tidspunkter. Der skal så afleveres scorekort underskrevet af markør, hvor denne skal være medlem af Volstrup Golfklub med max. handicap 36 eller være én af klubbens kaninførere.

 

Som den sidste del af Baneprøven skal du spille 9 huller på den store bane med én af klubbens kaninførere som markør. Her er scoren underordnet, men markøren skal stå inde for, at du kan færdes forsvarligt på stor bane og følger diverse golf- og etiketteregler.

 

Baneprøven skal bestås for at få DGU-kortet og dermed adgang til at spille på "rigtige" 18-huls baner.

 

Klarer du ikke Baneprøven de første gange, kan du forsøge alle de gange, du ønsker.